Velkommen til Apfels studiekreds om

  ”arbejdsanvisning”

Formålet med studiekredsen er dels at informerer om de gældende regler, love og om hensigten med den offentlige arbejdsformidling, dels at diskutere om og i hvilket omfang formidlingen reelt lever op til hensigterne. Læs: vidste du.

Vi håber, at studiekredsen kan bidrage til nye ideer eller meninger om arbejdsanvisning, og vil være til inspiration for deltagerne og det omgivende samfund.

Bestyrelsen

Program og indhold:

Torsdag den 15. sept. kl. 10.00 på Artillerivej 30.

Summemøde/studiekreds 

1. Arbejdsanvisningens historiske udvikling.  

Onsdag den 26. okt. kl. 10.00 i "Kvartershuset" på Borgbjergsvej 30. Summemøde/studiekreds

2. Er det nødvendigt at der er arbejdsløshed.

Onsdag den 23. nov. kl. 10.00  i "Kvartershuset" på Borgbjergsvej 30. Summemøde/studiekreds

Den historiske udvikling:

PLAT eller KRONE

Politikernes ønske om at diskutere euro, krone, valutaspekulationer og rentespænd bør overhovedet ikke interessere os, som Bent Falbert skrev i en Tv-anmeldelse d. 22. september 2000: ”en jysk virksomhed har lige fået danmarkshistoriens største ordre på 30 milliarder kroner. God dansk arbejdskraft er vigtigere end navnet på vores valuta”.

Det vi, fagbevægelsen og vores fagforening skal interessere os for, er konsekvenserne ved at sige JA eller Nej, om Danmark fremover som nation og vi som medlemmer af en solidarisk fagforening kan være herre i eget hus, om vi kan forny og sikre vores overenskomster og danske virksomheder på danske hænder med dansk arbejdskraft, om vi fremover - frem for alt - selv politisk kan beslutte vores arbejdsmarkeds- skatte- og socialpolitik

I 1972 lokkede EU tilhængerne i Folketinget bønderne med højere priser på landbrugseksporten. De radikale med billigere rødvin (Hilmar og Egone), hvis vi stemte JA til EF. Jens Otto Kragh (S) truede vælgerne med en stram økonomisk politik, arbejdsløshed og alverdens ulykker, hvis vi stemte NEJ. I 1986 erklærede Poul den første Schlüter (K) Unionen for stendød. Da befolkningen sagde Nej i 1992, var vælgerne ifølge Mimi Jakobsen (CD) dumme.

Som bekendt endte afstemningen i 1972 med et JA, og konsekvenserne blev/er blevet stik modsat det politikerne og LO’s øverste ledelser ellers havde garanteret tilhængerne, hvis de sagde JA.

Den første øretæve imod forventningerne startede med oliekrisen i 1973 fulgt op med stigende arbejdsløshed, skatter og afgifter. Den offentlige arbejdsformidling (AF) og deportationsloven var indført, og det massive angreb på fagbevægelsen blev sat i værk.

I 1982 havde regeringen Anker Jørgensen kørt statsfinanserne helt ud i hampen. P. Schlüter, M. Jelved og Mimi Jakobsen tog over og gik nu til angreb på vores ellers udmærkede gode social- og sundhedsvæsen. Arbejdsløsheden nåede nye højder på niveau med de berygtede 30ere. Bertel Haarder tog sig af harmonisering af danskernes uddannelse og indførte i midtfirserne hidtil uhørte besparelser i samarbejde med arbejdsministeren, så effektivt at tusinder af unge dengang aldrig fik en uddannelse eller et arbejde de kunne leve af. De skulle nødig få en bedre uddannelse end en portugiser.

Privatisering, klientering og ventelister var i gennem 90’erne en fornyelse i dansk politik, der ville noget. Opskriften var og blev: først skal du fyres med ret til en lavere understøttelse, når du har lært at skrive jobansøgninger til job som ikke eksisterer, skal du i aktivering og tilbage og stå til rådighed for arbejdsmarkedet som højt kvalificeret, men billigere harmoniseret arbejdskraft. Bliver du syg af turen igennem møllen, kan du købe dig en førsteplads på et privathospital, hvis du har råd.

I 1998 harmoniserer regeringen Poul den anden Nyrup folkepensionsalderen fra 67 til 65 år og ændrer på efterlønsordningen.

I 2001/4 overtager Venstre regeringsmagten. Fogh Rasmussen og Hjort Frederiksen følger op med nye forringelser. De gule fagforeninger har set dagens lys, der indføres nye skærpet kontrol – og rådighedsregler for de ledige. Der oprettes regionale arbejdsmarkedsråd og AF udliciterer kontaktforløbet til private aktører og konsulentfirmaer.

Her i 2005 nu 33 år efter det første JA, kan vi konstatere, at fagbevægelsen trods lavere fagforeningskontingent mister medlemmer og indflydelse i stor stil. Den offentlige arbejdsformidling med ”private aktører” på sidelinien har udviklet sig til en aktiveringsindustri med flere tusinde overenskomstansatte uden løntilskud, hvis fornemste opgave det er at formidle arbejdskraft til den halve pris, samtidig belønnes foregangsmænd og -kvinder i fagbevægelsens øverste ledelser for deres andel i anbefalingerne med årsindkomster på mellem en halv og en hel million kr. Forbedringer i lønmodtagers løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår hører snart fortiden til, og ledigheden er ikke faldet nævneværdigt.

Alt dette og meget mere er hændt os siden et lille flertal i 1972 stemte os ind i EF. Stort set har alt udviklet sig helt i overensstemmelse med Romtraktaten og helt i overensstemmelse med den harmonisering, som artiklerne i traktaten foreskrev. Danmark er et åbent foregangsland og samtidig med massefyringer inden for egne grænser, etablerer danske virksomheder sig nu i stor stil med statsstøtte i udlandet. Andre importerer dygtige og veluddannede polske håndværkere, som velvilligt kan arbejde 25 timer i døgnet uden overenskomst og til kun en fjerdedel i løn. Nu mangler vi lige det sidste, at sige farvel til vores forbehold, nej til kronen og ja til EUROEN, og Danmark er fuldgyldigt medlem af den Europæiske UNION. Herefter gælder det så om at afgive den nationale suverænitet, om at gennemføre private forsikringsordninger mod sygdom og arbejdsløshed og minimumsregler for arbejdstid, løn og arbejdsmiljø. Og dermed et stort farvel til ”DEN DANSKE MODEL”

Mogens Weile

Det kan nemt gå den gale vej

Sektorsammenlægningen af HK-industri og HK-service og de store årgange der nu er på vej ud af arbejdsmarkedet, kan inden for en kort årrække få Apfels medlemsgrundlag til at eksplodere.

Medlemsgrundlaget som er pensionister, førtidspensionister, efterlønnere og ledige, var i februar 2003 4708.

Teoretisk betragtet kan antallet hurtigt blive mere end fordoblet.

Tænk bare på den stigende ledighed på landsplan, og de mange 60 årige, som fravælger en ydmygende behandling som ledig i aktivering, og i stedet vælger at gå på efterløn.

Såfremt vi i vores fagforening skal opretholde det sociale netværk og kollegiale sammenhold for medlemmerne, der både permanent og midlertidigt er uden arbejde, bliver konsekvenserne, at der fremover må stilles langt større fysiske og økonomiske resurser til rådighed til disse gruppers aktiviteter.

Sagt på en anden måde: hvis denne tendens i udviklingen bliver til virkelighed, bliver resultatet - uden større medlemstilgang - at kun halvdelen af medlemmerne vil være i arbejde. En situation for vores fagforening, der på længere sigt vil være helt uholdbar.

Et brugbart alternativ som kan dæmme op for en udvikling i den retning, er hjælp fra kollegaerne, tillidsmænd og damer og sikkerhedsrepræsentanterne på de grafiske arbejdspladser.

I perioden fra juni 2001 til juni 2002 gennemførte afdeling 5 et projekt om ”Det rummelige arbejdsmarked”.

Formålet var at sætte fokus på et dynamisk samarbejde på den enkelte virksomhed med særlig vægt på at bevare arbejdspladser og fastholde kollegaer, der af forskellige grunde er mindre sikre i ansættelsen eller direkte truet af afskedigelse og  bl.a. herved modvirke en forsat opdeling af ”stærke” og ”svage” medarbejdere.

Begrebernes budskab ”Det rummelige arbejdsmarked” og ”Det dynamiske samarbejde”, som det er beskrevet i den rapport der kom ud af projektet, ligger der - for mig at se - en stor mulighed for en fornyelse i den faglige aktivitet og det fagpolitiske arbejde.

Som rapporten beskriver, kan de faglige repræsentanter komme til at spille en offensiv og konstruktiv rolle, når ældre/svage medarbejdere i ”utide” ønsker at forlade arbejdsmarkedet.  Ser vi disse muligheder i et større perspektiv og i sammenhæng med ideerne vi kender fra ”Det udviklende arbejde” og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, kan de fagpolitiske aktiviteter gå op i en højere enhed, ikke mindst til gavn for os selv og ”velfærdssamfundet”,  men så sandelig også for arbejdsgiverne og deres økonomi.

Hvis regeringen og virksomhederne oprigtigt mener noget alvorligt med at samarbejde, og fastholde de friske ældre lidt længere på arbejdsmarkedet og gøre noget ved sygefraværet, så er det nu.

Inden længe er der mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Mogens Weile

"Socialstaten har frembragt mennesker uden mod, mennesker med materielt begær, men uden vilje til at værne om sin egen værdighed som menneske."…

Så nedladende omtaler Anders Fogh Rasmussen danske lønmodtagere i sin bog "Fra socialstat til minimalstat", 1993.

I dag er Fogh Danmarks statsminister og sætter nu dagsordenen for vores fremtid.

Den solidariske fagbevægelse, som vi med vore holdninger og meningers mod har været med til at bygge op, vil han ødelægge. Det sociale velfærdssamfund som fagbevægelsen har kæmpet for i mere end hundrede år, er sat under afvikling og skal erstattes af Fogh Rasmussens minimalstatstanker, hvor værdige mennesker nedgøres til tavse klienter.

Privatiseringer, brugerbetaling, angreb på vores pensionsordninger og sociale ydelser og nedskæringer i den offentlige service er midlerne.

Profitmaksimering og billig arbejdskraft uden omkostninger for arbejdsgiverne er målet.

Redskaberne er de private aktører i kontaktforløbet. Det er det enstregede formidlingssystem, som skal nedbryde den traditionelle arbejdsløshedsforsikring i vores A-kasse. Det er de tværfaglige A-kasser og private forsikringsordninger – efter udenlandske modeller – der skal sættes i stedet. Konsekvensen bliver, når A-kassesystemet fravistes fagbevægelsen, at arbejdskraften bliver en vare, som private virksomheder kan misbruge og tjene penge på at sælge.

Regeringen er bedøvende ligeglad med de arbejdsløse. Regeringen er ikke interesseret i at skabe flere arbejdspladser til overenskomstmæssig løn - og arbejdsvilkår. Regeringen er mere optaget af aktiveringsprojekter, hvor arbejdet udføres efter daglejerprincippet til den halve løn, skærpede rådighedsregler og kontrol. Den katastrofalt stigende arbejdsløshed beviser det.

Den håbløse og udsigtsløse aktivering der er sat i værk, har kun til formål at stresse de ledige til at finde sig i hvad som helst, og for at skræmme de potentielle ledige der er i arbejde – hvis vi ikke indordner os, skal vi straffes, fyres eller miste retten til dagpenge.

at medvirke til at vælte den borgerlige regering

at medvirke til at udsigtsløs aktivering erstattes af kompetencegivende efteruddannelse, uddannelser og reelt arbejde

at medvirke til at dagpenge- og efterlønssatserne bliver forhøjet

at medvirke til at den spekulative aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bringes til ophør

 

Siden 1984 har markedsøkonomien ændret vort sprog. Go’e gamle ord, som magt, kapitalister, arbejdere, klassekamp og profit er gjort til fyord, og ændret til borgerindflydelse, indehavere, indkomstmodtagere, samarbejdspartnere og indtjeningsevne.

Positive og svære ord, som i arbejdsmarkedssammenhæng har til formål, at dække over og nedtone den jævne danskers barske hverdag, at gøre det begribeligt at alle vores gamle fantasier om socialisme er og var en fiktion.

I dag er vi alle aktionærer og jordbesiddere. Alle er vi gjort til medarbejdere. Man har i bogstavelig forstand og med andre ord afskaffet arbejderen og klassekampen. Ud fra devisen behersker du sproget har du magten.

For forståelsens skyld, er alle fyord i det efterfølgende derfor erstattet med nysproglige formuleringer.

En kendsgerning er det, at arbejdsløshed er livsnødvendig for de ca. ti procent af Danmarks indbyggere, der besmykker sig med titlen virksomhedsejere, og uden det lukrative økonomisystem for tjenesteydelser og vareproduktion som ejerne benytter, ville de ikke kunne eksistere som selvstændige erhvervsdrivende.

De arbejdsløse udgør en gavnlig arbejdskraftreserve, som kan bruges, hvis man ønsker at forøge sin produktion eller udvide sin forretning.

De arbejdsløse bruges også til at forøge virksomhedernes overskud og indtjeningsevne.

Det gør de, fordi arbejdsløshed i samfundet skaber tilpas utrygge forhold, for de der er i arbejde, ofte med både psykiske og fysiske sygdomme til følge. På den baggrund øges produktionen, og samtidig opstår der et lavere lønpres, et forringet arbejdsmiljø, generelt lavere omkostninger og dermed en større indtjening til ejerne. Til gengæld, som en konsekvens heraf, bliver levestandarden lavere for alle indkomstmodtagere.

I takt med virksomhedsfusioner (monopolisering), vil arbejdsløsheden stige og blive kronisk, hvilket især åbenbares under de tilbagevendende økonomiske lavkonjunkturer. Samtidig hermed øges den skjulte arbejdsløshed – medarbejdere der ikke har job hele året (og det kan en kreativ arbejdsgiver altid sørge for, at du ikke har) sendes på omskolingskurser eller i beskæftigelsesarbejde måske som potentielle langtidsledig i en A–kasse for at kontrollerer eller undervise de ledige. 

Har de - som arbejdsgiverne fyrede - været ledige i mere end et år, skal de i aktivering, som bl.a. kan være efteruddannelseskurser betalt af dem selv og det offentlige, uden udgift for de private virksomhedsejere. Er du heldig, får du et certifikat på, at du herefter har kompetence til at komme tilbage i dit gamle job, måske på deltid, hvis det skal være op til Fogh Rasmussen, og til den halve løn. Mere præcist med et skattefinansieret løntilskud til på 55 kr., som arbejdsgiveren så kan forøge sin egen velstand med. Bemærk at systemet er så snedigt skruet sammen, at det i skattemæssigt sammenhæng er lønmodtageren der betaler tilskuddet. 

Flertallet af arbejdsgivere og virksomheder betale forholdsmæssig en meget lav skat, nogen slet ingen, bl.a. er de udenlandske virksomheder helt frihold fra denne belastning. Højtlønnede der har råd til at stifte gæld, ofte i forbindelse en forøgelse af et luksusforbrug, kan slippe med 20% i skat af deres bruttoindkomst. 

En lavtlønnet, eller folk på overførselsindkomster og uden gæld og luksusforbrug, betaler derimod sjældent under 40% af bruttoindkomsten. Det er det vi i "gamle dage" kaldte for klassepolitik. Men som bekendt nu høre "heldigvis"  fortiden til.

Arbejdsløshed vil aldrig ophøre på virksomhedsejernes foranledning, hverken den kroniske eller den skjulte, fordi omstændighederne er som for den utrygge fuldtidsjobber en livsnødvendighed for ejernes eksistens. Arbejdsløshed kan først forventes afskaffet med afskaffelse af ejernes ledelsesret og rådighed over produktionsmidlerne.

Den enkelte virksomhedsejer tvinges af sit eget system – konkurrencen – til at øge sin kapital for at overleve som ejer.

En ejer har ejendomsret over produkterne og tilegner sig den merværdi medarbejderne har skabt. En del af denne merværdi anvender han til sit private forbrug, resten bruger han til forbedringer af sit produktionsapparat for at kunne tilegne sig en endnu større merværdi. 

Der skal også forbedres og rationaliseres, fordi konkurrencen hele tiden tvinger ham til at sælge sine vare billigere end konkurrenten.

Der er flere former for forbedringer. Hvis et produkt gøres bedre så det holder længere, har det en tendens til at kræve færre medarbejdere og flere arbejdsløse. Man kan også forbedre ved at virksomheden indfører kvalitetsstyring, som i de fleste tilfælde ikke er andet end opreklameret slækken på kvalitet. Hvis markedet er til det, er der jo ingen grund til at gøre produkterne bedre end højst nødvendigt, og så ved en effektiv kontrol garantere, at produktet til stadighed holder den dårlige standard. Varens levetid er kort, forbrugerne smider den hurtigt ud og køber en ny. Denne mulighed nedsætter virksomhedens omkostninger på råvarerne pr. enhed og øger salget og indtjeningen, men skaber ikke nødvendigvis arbejdsløshed.

En af mulighederne er også de mere psykologiske rationelle produktionsmetoder, fx at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne. Dette medføre oftest, at der opstår et mindre behov for menneskelig arbejdskraft, og at medarbejderen – af egen drift - bliver overflødiggjort gennem de kreative og "moderne" produktionsformer.

Læseren skal her være opmærksom på, at de kreative og moderne ledelses- og produktionsformer kan, hvis det ikke misbruges, også udøves positiv til et sundere arbejdsmiljø, kortere arbejdstid og større indtjening til medarbejderne, men så handler det om socialisme. Og den er jo død.

Et yderligere tilskud til reservearmeen er de mindre virksomhedsejere (underleverandører), der bliver slået ud af konkurrenten, og ikke længere kan forsørge sig selv af sin merværdi.

For virksomhederne og aktionærerne er IT-teknologien en meget stor arbejdsløshedsfremmende forbedring, som nedbringer omkostningerne – af hensyn til konkurrenceevnen – og forøger indtjeningsevnen.

En meget stor del af det traditionelle lønarbejde bliver af teknologiske årsager erstattet af gratis arbejde, som i særlig grad er set praktiseret i bank– og servicesektorerne.

Ejernes fremgangsmåde var/er at propagandere for fremskridtet, og at overbevise de ansatte og brugerne om, at investeringer i ny teknologi betaler sig, og det er nødvendigt at gøre det (du er vel ikke en tidsrøver), hvis ikke konkurrenten skal snuppe markedsandelen.. De direkte og omkostningstunge ind og udbetalinger i bank og sparekasse blev/bliver erstattet af nye "gratis" betalingsformer (kunden gør selv arbejdet), ved brug af fx Dankort og PC bank. Sideløbende med fusioneringer (filialerne lukker) mellem de konkurrerende virksomheder og en effektiv gebyrpolitik (kunden betaler ejerne for at få lov til selv at udføre arbejdet), blev/bliver tusinder ansatte – efter velvilligt samarbejde med bankejerne - afskediget og tvunget af omstændighederne til at udføre deres tidligere lønarbejde gratis på lige fod med kunderne på deres private produktionsapparat, Pc’en derhjemme.

Som indkomstmodtager bør man være opmærksom på, at udviklingen af "moderne" teknologier som vil erstatte den menneskelige arbejdskraft vil forsætte, og at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Såfremt disse "fremskridt" ikke honoreres med arbejdstidsnedsættelse med fuld lønkompensation, kan denne hastige udvikling blive alles undergang.

Andre for længst indførte gratisarbejdsprocesser er, når vi handler og selv tager varerne ned fra hylderne, når vi selv foretager affaldssortering og transporterer affaldet til genbrugsstationen osv. osv. osv. osv.

Jo, tiden er til forandring, men ikke til det værre. Måske skal vi så småt begynde, at arbejde lidt mere for os selv, og ikke så meget for andre.

Citat af Cajus Petronius, romersk embedsmand under kejser Nero, død år 66 e. KR.

 Pressemeddelelse:

Venstre beskylder nu kommunernes socialrådgivere for ikke at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde:

”Det er blot et spørgsmål om, at medarbejderne i problemkommunerne kommer ud af starthullerne og kommer i gang. Det siger Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jens Vibjerg, ifølge Ritzau, og forsætter sin kritik ”Når man holder på sine kontanthjælpsmodtagere og ikke får dem ud i arbejde, så giver det jo ekstra arbejde til en selv. Man kunne næsten fristes til at tro, at enkelte er mere interesseret i at holde på dem af hensyn til deres eget arbejde end at hjælpe disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.”

Absurd teater, 1. akt

Vibjergs udsagn er ikke bare frækt og dumt. Det er absurd teater.

Det er det i al den stund, at arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for 170.000 ledige (900.000 medborgere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet). Det ville have klædt hr. Vibjerg, hvis han selv kom op af starthullet, og i stedet for at genere de offentlige ansatte, rettede henvendelse til vennerne i Dansk Industri, AP Møller m.fl. og beder dem om at investere i nogle flere arbejdspladser - uden løntilskud - her i Danmark, om ikke andet så for den ofte påståede ”fædrelandskærligheds” skyld. Måske kunne det være en endnu bedre ide, at hr. Vibjerg får en samtale med sine politiske meningsfælder om en anden økonomisk politik end den vedtagne. Eller hvad med en samtale med partifællerne der har så travlt med at sikre sig deres personlige indkomst med import af billig udenlandsk arbejdskraft og etablering af statsstøttede ”Animal Farms” i Kina og Ukraine og Polen.

Absurd teater, 2. akt

Nu venter vi spændt på at beskæftigelsesministeren kommer på scenen, og det går op for ham, at det er arbejdsmarkedet der ikke står til rådighed for kontanthjælpsmodtagerne og de ledige i Danmark, og så påstå at ledigheden skyldes at AF systemet og hans egne private aktører er mere interesseret i at fastholde deres klienter i systemet af hensyn til deres eget arbejde end at hjælpe disse mennesker med at få et arbejde de kan leve af. Han vil høste stort bifald herfor.

f. Apfel

Mogens Weile

Altid lyder det officielt, at det skal være mere attraktivt at arbejde, og det vil beskæftigelsesministeren bidrage til at det bliver. Partnerskabsaftaler mellem en kommune og en virksomhed kan være et nyttigt redskab til at nå fælles mål, er det seneste påfund. Men virkeligheden er jo, at der ikke kommer en eneste arbejdsplads mere ud af hans bestræbelser end at forringe forholdene, for dem der er ledige. Vi får heller ikke flere job, og slet ikke fuldtidsjob til overenskomstmæssige lønninger, så længe de ledige udbydes til aktiveringsarbejde med løntilskud, eller ved at en regering skærper rådighedsreglerne og kontrollen med de ledige.

Regeringen og Hjort Frederiksen har siden han blev minister lovet at begrænse ledigheden, men konsekvensen af deres politik er, at antallet af både midlertidige og permanente arbejdsløse er vokset, og flere ledige er, via absurd AF- aktivering, private aktørvirksomheder og job-bankordninger kommet ud i den anden ende, tvunget til at tage arbejde til den halve løn til stor fordel for arbejdsgiverne.

Lønmodtagerne og fagbevægelsen må derfor forlange, at regeringen tager politiske initiativer, der sikrer en øget beskæftigelse og angribe ledigheden frem for de ledige.

Løgn og bragesnak
En regeringstanke var og er, at hvis man beskærer de arbejdsløses muligheder for at modtage dagpenge, så kommer de nok i arbejde igen som fuldtidsansatte. Løgn og bragesnak, fx er der ikke kommet flere fuldtidsstillinger på arbejdspladserne, fordi man fjernede muligheden for at modtage supplerende dagpenge. Tværtimod medførte begrænsningerne de lediges muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet som fuldtidsansat.

For arbejdsgiverne er ledighed en nødvendighed
Hvis der var mulighed for fuldtidsarbejde til alle, hvorfor skulle fx deltidsloven så gennemføres i 2003, var formålet mon ikke, at arbejdsgiverne skulle kunne få mulighed for lettere at tvinge de fastansatte på midlertidig deltid i dårligere tider.

Var virkeligheden med bl.a. deltidsloven ikke, at regeringen åbnede døren op for flere tilskuds- og deltidsjob, og forhindrede fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne i at tage hånd om situationen gennem allerede eksisterende aftaler i overenskomsterne.

Aktivitetsudvalget APFEL

HK/medie&kommunikation, København

Mogens Weile

4. juli 2005

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har i dag lanceret en ny handlingsplan, der forbedrer brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Handlingsplanen sikrer,

- at aktørerne bliver brugt dér, hvor de kan gøre en forskel,
- at ledige får en behandling, som har sit afsæt i den enkeltes behov,
- at brugen af andre aktører bliver smidig og ubureaukratisk,
- at samarbejdet mellem andre aktører og AF er baseret på dialog og gensidig respekt og   forståelse for hinandens roller,
- at det bliver synligt, hvilke aktører der har de bedste resultater,
- at andre aktører, der har succes med at få ledige i job, bliver belønnet, og
- at de ledige får et bedre grundlag for at vælge den rigtige aktør.
 
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har denne kommentar til handlingsplanen.

- Det er vigtigt, at vi får de bedste aktører på banen og får udnyttet den særlige indsigt og de erfaringer, som aktørerne har. Det kan være i forhold til ledige akademikere, flygtninge og indvandrere eller grupper med særlige problemer som fx hørehæmmede. Der er også andre aktører, som har stor succes med at genplacere medarbejdere i forbindelse med massefyringer.

- Der findes andre aktører, der kan noget, som AF ikke kan. Dem skal vi bruge. Derfor skal vi heller ikke spilde aktørernes evner på at gennemføre rutineopgaver, som ligeså godt kan ligge hos AF.

- Vi skal også sikre, at vi får det maksimale ud af de penge, som vi bruger på aktørerne. Derfor skal vi gøre op med bureaukratiet og skabe en ramme for et godt samarbejde mellem aktørerne og AF. Og vi skal stimulere aktørernes fokus på at få de ledige i arbejde ved at give dem med en ekstra præmie, når de får ledige i job. Derfor bliver en større del af betalingen fremover afhængig af resultater. På den måde får vi også siet de dårligste aktører fra. 

- Heldigvis er der grund til at glæde sig over, at aktørerne for alvor er begyndt at vise deres værd. De seneste målinger viser det, vi hele tiden har vidst, at aktørerne gør en forskel og får flere ledige i job, slutter beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Ifølge en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er andre aktører blevet markant bedre til at skaffe ledige i job og gøre dem selvforsørgende. Du kan læse mere om undersøgelsen på www.bm.dk. Her ligger også selve handlingsplanen.

Dårligt arbejdsmiljø presser ældre på efterløn

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har besluttet at bruge syv millioner kroner til en større holdningskampagne, der skal få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det fortæller Claus Hjort Frederiksen i Beskæftigelsesministeriets magasin, RUNDT OM ældre på arbejdsmarkedet, der udkommer i dag.

I RUNDT OM ældre på arbejdsmarkedet kan du desuden bl.a. læse:

. Dårligt arbejdsmiljø presser ældre på efterløn
Ny undersøgelse viser markant overrisiko for, at ældre går på efterløn, hvis de har et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø.

. Seniorer er den mest stabile arbejdskraft
Unge skifter langt hyppigere job end ældre, viser ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

. Forbudt at forskelsbehandle på grund af alder
Hvad betyder det i praksis, at loven forbyder forskelsbehandling på grund af alder?
 
. Alder kvalificerer umærkeligt 
Hvad betyder det for vores arbejdsliv, at vi bliver ældre? Seniorforsker Jesper Wégens, Gerontologisk Institut, der forsker i alder, giver sit bud på et svar.

. Netværk har ressourcer nok til at drive landet
Stok og rolator er det småt med. Motivation, tid og erfaringer har medlemmerne i seniornetværkene derimod til overflod.

. Hold den øverste etage i gang
Mød seks kendisser, der alle er oppe i årene, og hør, hvorfor de stadig er aktive på arbejdsmarkedet.

RUNDT OM udspringer af Beskæftigelsesministeriets nyhedsbrev, Nyt fra Beskæftigelsesministeriet. Efter 10 årgange som trykt nyhedsbrev valgte vi sidste sommer at lade Nyt fra Beskæftigelsesministeriet fortsætte som et rent elektronisk nyhedsbrev, der udkommer 10 gange om året. Ved siden af udkommer magasinet RUNDT OM i trykt form og bliver efterfølgende lagt på nettet.

Målgruppen for begge udgivelser er en bred kreds af arbejdsmarkedspolitisk interesserede. Det vil blandt andre sige faglige organisationer, a-kasser, journalister, politikere, kommuner og et stadigt stigende antal virksomheder og privatpersoner.

Interesserede kan finde magasinet på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside på adressen, http://www.bm.dk/rundt_om/default.asp. Her kan man også tegne abonnement på både den elektroniske udgave og papirudgaven.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Beskæftigelsesministeriets pressechef, Charlotte Jepsen, telefon 4044 4576 eller kommunikationskonsulent Mette Øhrberg, telefon 3392 8709.

Med venlig hilsen
Beskæftigelsesministeriet

læs også:  Det udviklende arbejde

 tilbage til forsiden

Målgrupper:

Besluttet af Arbejdsmarkedsrådet med Resultatkontrakt 2005
Arbejdsmarkedsrådet skal ikke længere udpege særlige målgrupper for en tidlig forebyggende indsats i 1. ledighedsperiode.

Privat ansættelse med løntilskud

For ledige i 1. ledighedsperiode gælder det, at personen skal have risiko for langvarig ledighed for at kunne få en jobplan med privat ansættelse med løntilskud.

Rådet er enige om, at

• seniorer over 55 år og
• dimittender - herunder især de nyuddannede akademikere i særlig grad har risiko for at havne i langvarig ledighed og skal kunne komme i betragtning til privat ansættelse med løntilskud i 1. ledighedsperiode.

Ledige sidst i dagpengeforløbet

Arbejdsmarkedsrådet ønsker fortsat at prioritere indsatsen for ledige sidst i dagpengeforløbet. I 2004 har der været gennemført en handlingsplan på området. AF har integreret indsatsen i den ordinære beskæftigelsesindsats. Aktiveringsudvalget og den nedsatte følgegruppe for handlingsplanen vil fortsætte arbejdet, indtil aktiviteterne i den nuværende handlingsplan er gennemført. Rådet ønsker, at der skal være en tæt kontakt til de ledige sidst i dagpengeforløbet med henblik på at sikre den enkelte optimale vilkår for at opnå ordinær beskæftigelse. Rådet har særligt fokus på gruppen i forbindelse med udpegningen af målgrupper for henvisning til andre aktører.

Ledige nydanskere

Storkøbenhavn har en forholdsvis stor andel af alle landets nydanskere og herunder en meget stor (ca. halvdelen) andel af landets nydanskere fra mindre udviklede lande.

AF vil i 2005 videreføre den systematiske indsats for nyledige nydanskere i 1. ledighedsperiode (på nær højtuddannede nydanskere). Indsatsen har til formål at finde den hurtigste og mest effektive vej til fast tilknytning på det ordinære arbejdsmarked ved at forøge danskkundskaberne og/eller ved at øge de faglige kvalifikationer inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Nyledige nydanskere kan få tilbud om enten særlige jobsøgnings- og vejledningsforløb efterfulgt af jobklubber eller danskundervisning kombineret med faglig opkvalificering. For de ledige, der ikke opnår beskæftigelse under eller umiddelbart efter forløbene, følges op med jobklubber.

Nydanskere med en akademisk uddannelse indgår i regionens indsats for ledige akademikere på lige fod med etniske danskere.

Regionens særlige formidlingsindsats for nydanskere betyder, at der kan gennemføres særlige virksomhedsbesøg med henblik på såvel holdningsbearbejdning som konkret formidling af ledige nydanskere via den omvendte formidling, hvor virksomheder præsenteres for konkrete CV’er på ledige nydanskere, der matcher virksomhedens behov for kvalifikationer.

Ledige seniorer

Rådet vurderer, at ledige over 55 år har en særlig risiko for at havne i langvarig ledighed og har behov for en særlig indsats for at modvirke denne risiko.

Rådet ønsker, at der for ledige over 55 år sættes ind med en tidlig kontakt og har udpeget aldersgruppen som målgruppe for henvisning til andre aktører, således at mulighederne for at tilrettelægge en individuel tilpasset indsats, der meget direkte målrettes aldersgruppen fortsat udnyttes. Indsatsen sigter mod den mest effektive tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der kan benyttes jobklubber og etableres særlige netværk med henblik på erfaringsudveksling og målrettet jobsøgning. I kontaktforløbet for seniorer over 55 år sættes fokus på den lediges personlige ressourcer i forhold til konkret jobsøgning. Når seniorerne kommer i 2. ledighedsperiode med minimumsret til aktivering, prioriteres efter jobformidling enten privat eller offentlig ansættelse med løntilskud samt korterevarende, relevant og jobrettet opkvalificering. Længerevarende uddannelsesforløb vil ikke være relevante for gruppen og vil derfor kun blive anvendt undtagelsesvist.

Rådet har besluttet, at AF ved en jobplansamtale - ud fra en konkret og individuel vurdering – i særlige tilfælde kan fravige pligten til aktivering af 58 og 59 årige. Fritagelse for aktivering kan ske, når AF vurderer, at yderligere aktivering ikke vil bringe den ledige nærmere arbejdsmarkedet. Der skal ske en samlet vurdering efter følgende kriterier: Længden af den forudgående ledighed, om personen har arbejdsmarkedsrelevante erfaringer i form af erhvervserfaring, uddannelse eller øvrige relevante kompetencer, om personen for nylig er opkvalificeret enten i form af kurser eller erhvervserfaring og om eventuelle relevante alternative jobmål er afprøvet.

Handicappede

Rådet ønsker, at ledige handicappede så vidt muligt stilles lige med andre ledige. Rådet finder det vigtigt, at kendskabet til de handicapkompenserende muligheder udbredes til såvel  AF’s medarbejdere som til relevante samarbejdspartnere. De kompenserende muligheder skal fungere som et redskab, der i sammenhæng med de øvrige arbejdsmarkedspolitiske muligheder skal medvirke til at fastholde beskæftigede og indsluse ledige på arbejdsmarkedet, uanset deres handicap. 

Ledige, der har vanskeligt ved at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet på grund af et handicap, har brug for en særlig indsats. Rådet ønsker, at der sættes fokus på brugen af løntilskudsordningen for nyuddannede handicappede. Denne mulighed kan bruges fra 1. ledighedsdag, og der er nu mulighed for løntilskud i op til 12 måneder. Ordningen erstatter den tidligere Isbryderordning for nyuddannede handicappede.

Arbejdsmarkedsrådet forventer, at der i 2005 vil være en uændret gruppe nyledige, der skal omfattes af en beskæftigelsespolitisk indsats med kontaktforløb og minimumsret til aktivering. Rådet vurderer, at det fortsat vil være vanskeligt at få allerede ledige i fast arbejde igen gennem indsatsen – især for langvarigt ledige samt for ledige, der af forskellige årsager har særligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er således Arbejdsmarkedsrådets vurdering, at der er behov for en fokuseret indsats for at forhindre, at ledige bliver ledige i længere tid og for samtidig at forhindre marginalisering af de ledige, der befinder sig sidst i dagpengeperioden, og som derfor har risiko for at miste retten til dagpenge.
Rådet vurderer, at især gruppen af ikke-faglærte er udsatte på arbejdsmarkedet og ønsker at få mere viden om gruppen for at kunne iværksætte den mest hensigtsmæssige indsats. Rådet ønsker, at der fortsat bør sættes fokus på samarbejdet med virksomhederne og vil også i 2005 arbejde for at få mere viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og kvalifikationer.

Det er fortsat vigtigt med en særlig indsats over for de mange ledige akademikere. Rådets prioritering og dimensionering af aktiviteter i forhold til målgruppen skal ses som supplement til den omfattende landsdækkende indsats. I Storkøbenhavn findes en meget stor del af landets ledige akademikere.

De overordnede politiske mål for arbejdsmarkedsindsatsen er, at virksomhederne på kort og langt sigt får den arbejdskraft med de kvalifikationer, som de har brug for, samtidig med at langtidsledighed skal forebygges.

Arbejdsmarkedsrådet ønsker at opretholde den politiske kontinuitet i den beskæftigelsespolitiske indsats og vælger hvert år særlige politiske fokusområder med henblik på at sætte lup på nogle af de overordnede problemstillinger på det regionale arbejdsmarked. De politiske fokusområder supplerer den almindelige prioritering og dimensionering af den beskæftigelsespolitiske indsats, som den fremgår af Resultatkontrakten.

De politiske fokusområder fra 2004 er nu integreret i AF’s almindelige drift, og Rådet prioriterer, at AF’s indsats for bl.a. seniorer, nydanskere, ledige sidst i dagpengeforløbet og handicappede opretholdes i den ordinære aktiveringsindsats.

Rådet har i 2005 valgt at sætte særligt politisk fokus på følgende områder:

• Virksomhedsindsatsen
• Indsatsen for ikke-faglærte
• Samarbejdet med kommunerne

De politiske fokusområder er styrende for Rådets prioritering og dimensionering af indsatsen – herunder for hvilke strategier og initiativer, som Rådet og AF vælger at gennemføre i 2005.

Resultatkontrakt 2005 er suppleret med en regional handlingsplan for virksomhedsindsatsen

Det er Rådets strategi, at de politiske fokusområder skal opretholdes i en periode for at fastholde det politiske og driftsmæssige fokus på områderne. Samtidig skal fokusområderne løbende tilpasses den aktuelle (og forventede) situation på det regionale arbejdsmarked. Når problemstillinger som fx nydanskere eller social- og sundhedsområdet ikke længere er udpeget som politiske fokusområder, skyldes det, at handlingsplanens aktiviteter er gennemført, eller at den særlige indsats er integreret i AF’s ordinære indsats bl.a. som følge af det politiske fokus.

Rådet har i efteråret 2004 drøftet behovet for en politisk handlingsplan for indsatsen for ikke-faglærte. Rådet iværksætter en analyse af udviklingen af udbuddet og efterspørgslen efter ikke-faglært arbejdskraft inden for de brancheområder, som forventes at trække udviklingen i beskæftigelsen fremover. Med udgangspunkt i resultaterne fra denne analyse ønsker Rådet i 2005 at fortsætte drøftelserne om en evt. handlingsplan på området.

Ret og pligt til aktivering indtræffer efter 6 måneders ledighed for alle under 30 år og mellem 60 – 65 år. For øvrige ledige indtræder minimumsretten efter 12 måneders ledighed. Efter ophør i et aktiveringsforløb skal den ledige senest aktiveres igen efter 6 måneders sammenhængende ledighed.

I 1. ledighedsperiode kan max tilbydes op til 6 ugers uddannelse, dog under særlige betingelser op til 1 år. Herudover har ledige mulighed for op til 6 ugers selvvalgt uddannelse inden for bestemte uddannelsesområder. Rådet betragter de 6 ugers selvvalgt uddannelse som supplement til AF’s muligheder for uddannelsesaktivering.

Rådets mål med aktiveringsindsatsen

Målet med aktiveringsindsatsen er, at den ledige sikres den kortest mulige vej fra ledighed til fast beskæftigelse. Al aktivering skal have et klart jobperspektiv.

Rådets mål er at øge selvforsørgelsesgraden i 2. ledighedsperiode (til 32% efter 26 uger  og til 41% efter 78 uger). Rådet har ligeledes som mål, at højst 8% af de ledige, der potentielt kan miste dagpengeretten i 2005, må miste dagpengeretten i 2005.
Aktiveringsindsatsen tilrettelægges med disse mål for øje.
 

Rådets strategi for aktiveringsindsatsen

For at understøtte målene med indsatsen har Rådet besluttet følgende strategi:

• AF og andre aktører skal foretage en individuel vurdering af den enkelte lediges situation
• AF skal fortsat anvende den personlige jobformidling
• AF skal prioritere en målrettet indsats rettet mod det ordinære arbejdsmarked
• Aktiveringsindsatsen skal have et klart jobperspektiv

Rådet lægger vægt på, at aktiveringsindsatsen målrettes og optimeres mod de brancher og fagområder, hvor der er jobåbninger og efterspørgsel efter specifikke kvalifikationer. Ledige nyuddannede skal så vidt muligt tilbydes ansættelse med løntilskud, så de opnår konkret erhvervserfaring.

Alle ledige i 2. ledighedsperiode med ret til aktivering skal først og fremmest tilbydes ordinære jobs i de tilfælde, hvor jobbene findes, og hvor den ledige har kvalifikationerne til at varetage jobbet. Ansættelse i virksomhedspraktik og løntilskudsjob skal ligeledes prioriteres højt.

For ledige, der ansættes i offentlige løntilskudsjob prioriterer Arbejdsmarkedsrådet fortsat, at der gives mulighed for uddannelse under forløbet, fx i form af AF’s uddannelseskortordning.

I forlængelse af aktiveringstilbud skal der sættes aktivt ind med jobsøgning og evt. hjælp hertil, så den ledige kan søge beskæftigelse ved hjælp af og med de evt. nyerhvervede kvalifikationer. Rådet opfordrer til at motivere til faglig mobilitet, især hvis de nye kompetencer er tværfaglige og kan bruges inden for flere brancher og fagområder.

Når ledige tilbydes aktivering, skal det i første omgang være korte, målrettede op- eller omkvalificeringskurser, hvis dette vurderes at hjælpe den ledige til fast beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Der kan også være behov for at iværksætte længerevarende – og til tider meget grundlæggende – opkvalificering af de ledige, der udover det konkret faglige også mangler almene og/eller sociale kompetencer i forhold til det konkrete jobmarked, som findes i Storkøbenhavn. Længerevarende uddannelsesforløb skal dog kun igangsættes undtagelsesvist.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt en grundbevilling på 480,4 mio. kr. til beskæftigelsesindsatsen i 2005. Hertil kommer overskydende midler fra 2004. Midlerne skal dække køb af driftsudgifter, dvs. køb af opkvalificering og vejledning, køb af forløb hos andre aktører (kontaktforløb mv.), Rådets nyskabende initiativer mv..

Rådet prioriterer, at der af grundbevillingen afsættes 305 mio. kr. til køb af opkvalificering og vejledning, 145 mio. kr. til kontaktforløb og 45 mio. kr. til RAR-puljen, mv. Herudover afsættes 11 mio. kr. til den udvidede indsats i 1. ledighedsperiode samt 16 mio. kr. til aktiviteter under puljerne til styrket indsats for kortuddannede i 2. ledigheds-periode, til introkurser for akademikere og til en styrket indsats overfor AC’ere hos andre aktører.

Rådet budgetterer med et aktiveringsomfang i regionen på 8.780 ledige helårspersoner, en uddannelsesandel på 54% og en uddannelsespris på ca. 75.000 kr. i 2005.

Besluttet af Arbejdsmarkedsrådet med Resultatkontrakt 2005

Kontaktforløbet indebærer, at alle ledige gennem hele ledighedsforløbet skal have kontakt med AF eller en anden aktør mindst hver 3. måned.

Rådets mål med kontaktforløbet

Det overordnede mål med kontaktforløbet er at få regionens ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsrådet lægger stor vægt på, at der skabes den kortest mulige vej mellem den ledige – ud fra den aktuelle situation, som den enkelte ledige står i på arbejdsmarkedet – og til de konkrete job.

Rådets mål er at øge lediges selvforsørgelsesgrad i 1. ledighedsperiode (til 32% efter 17 uger og til 43% efter 43 uger). Dette niveau er fastsat på grundlag af arbejdsmarkedspolitiske vurderinger af udfordringerne vedr. den regionale erhvervsstruktur, arbejdsstyrke og ledighedssammensætning.

Rådets strategi for kontaktforløbet

Andre aktører skal inddrages i den regionale, beskæftigelsespolitiske indsats. Dette skal altid ske ud fra arbejdsmarkedspolitiske begrundelser.

Det er i 2005 Rådets strategi:

1. at der henvises særlige målgrupper til anden aktør
2. at AF afholder lediges 1. kontaktsamtale og at de ledige, som henvises til anden aktør, får tilbud om kombinerede forløb (kontaktforløb med jobplan)
3. at andre aktører skal supplere AF’s indsats, så den beskæftigelsespolitiske ind-sats samlet set styrkes og udbygges og
4. at der gennemføres en tæt opfølgning på kvaliteten og resultaterne af indsatsen hos anden aktør

Vedr. overholdelsen af de lediges minimumsrettigheder her regionen iværksat en række initiativer for at opnå en opfyldelse på mindst 90%. Rådets Aktiveringsudvalg drøfter løbende, hvordan effekterne og kvaliteten af indsatsen hos andre aktører kan forbedres.

Tilrettelæggelse af kontaktforløbet

Arbejdsmarkedsrådet har besluttet, at målgrupperne for henvisning til andre aktører videreføres i 2005. Målgrupperne omfatter:

• Ledige over 50 år inden for kontor, butik, industri, bygge, anlæg og transport
• Ledige inden for social- og sundhedsområdet
• Ledige ikke-faglærte på serviceområdet

Inden for målgrupperne prioriteres ledige med længerevarende ledighed bag sig. Herudover kommer en stor del af de ledige akademikere mv., der henvises til andre aktører efter de landsdækkende rammeaftaler.

Rådet har valgt disse målgrupper ud fra arbejdsmarkedspolitiske overvejelser, herunder især at disse grupper ofte er særligt udsatte på det storkøbenhavnske arbejdsmarked og derfor har behov for en særlig indsats for at finde nyt fodfæste på det ordinære jobmarked. Der er hos anden aktør mulighed for at iværksætte særlige intensive kontaktforløb for de grupper af ledige, som har behov herfor.

Rådet har besluttet, at lediges mulighed for at vælge mellem aktører skal fortsætte i 2005 efter samme model som sidste år, således at de ledige, der henvises til anden aktør, kan vælge mellem 3 – 4 forskellige aktører, som har særlige gode erfaringer med kontaktforløb for netop disse grupper af ledige. Der lægges mere information om de forskellige aktører på AF’s hjemmeside, som ledige kan bruge som grundlag for valget.

Kun ledige inden for Rådets målgrupper henvises til andre aktører. Hvis der på et givent tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med ledige inden for disse grupper, kan andre ledige dog – efter en arbejdsmarkedspolitisk vurdering – få mulighed for at blive henvist.

Rådet ønsker, at kontaktforløbet tilrettelægges i overensstemmelse med størrelsen af regionens måltal for henvisning af ledige til andre aktører, dvs. mindst 25%. Henvisningerne sker fortrinsvis i perioden indtil ultimo maj 2005.

AF-Storkøbenhavn har i samarbejde med Gladsaxe og Herlev kommuner oprettet et fælles arbejdsmarkedscenter, Østmarken, der har karakter af forsøg.

Kontaktforløbet tilrettelægges anderledes for de ledige, der er tilknyttet Østmarken. Inden for følgende målgrupper henvises ledige fra Østmarken til anden aktør efter 6 må-neders ledighed: Ledige over 45 år, Nydanskere og Ikke-faglærte.

Disse målgrupper er valgt ud fra arbejdsmarkedspolitiske vurderinger af ledighedens og arbejdspladsernes sammensætning i området.

tilbage til forsiden