|
Orientering/referat fra HK-konferencen for "Aktive ledige" afholdt på Gilleleje kursuscenter 23.-25. september 2002 |
|
Fra Apfel HK København afdeling 5 deltog: Hanne Jørgensen, Peter 0. Andersen og Mogens Weile Mandag 23.9.: Efter velkomst v/ Inger Viulm fra "aktive ledige" Svendborg indledte Torben Petersen, sekr. A-kassen HK med at orientere om A-kassens nye initiativer. På trods af at A-kassen i HK-undersøgelser har påvist, at det - sammenlignet med andre A-kasser - fungerer godt, både administrativt og mht. til at servicere medlemmerne inden for den gældende lovgivning, vil HK i to etaper henholdsvis fra den 1. september 2003 og den 1. januar 2004 tilbyde ledige medlemmer en række nye kærneydelser, som rækker ud over den gældende A-kasselov. Disse kærneydelser/minimumydelser vil blive ens for alle A-kasserne i HK, og der er tale om frivillige tilbud til alle HK medlemmer. Det blev oplyst, at initiativet/omstillingen vil stille store krav til de ansatte i A-kasserne. Hovedpunkterne er pr. 1. september 2003:
Hovedpunkterne er pr. 1. januar 2004:
(Der er fra min side lidt usikkerhed om hovedpunkterne er helt korrekte, idet Torben P. ikke udleverede noget skriftligt).
Herefter var der debat: Generelt udtrykte konferencedeltagerne stor vrede over den håbløse og aktuelle aktiveringsmodel, samt at det var spild af tid også med de mange "kurser" i jobsøgning. Det blev påtalt, at undervisere og ansatte i AF havde mere gavn af aktiveringen i form af arbejde end de ledige. Ingen troede på arbejde til de ledige ad denne vej . De fleste mente, at vejen frem er efteruddannelse - uden brugerbetaling - og ordinære job til overenskomstmæssig løn. Vedrørende aktivering fremover var ønsket - hvis galskaben fortsætter - at aktiveringen skal have et meningsfuldt indhold. Alt andet er en ydmygende og uværdig behandling af mennesker ofte efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Aktivering har udviklet sig til en industri, hvis hovedformål er en skattefinansieret produktion af billig arbejdskraft til arbejdsgiverne. På spørgsmål om årsagen til de nye kærneydelsers tilblivelse svarede Torben Petersen, at der var tale om en stor satsning for HKs side, og at baggrunden overvejende var den borgerlige regerings arbejdsmarkedspolitik, bl.a. de tværfaglige A-kassers opståen, som betyder "fri konkurrence" om medlemmerne, at det var for at skærpe de unges interesse og forståelse for fagforeningen. Der var bred enighed om, at mange kan/vil nyde godt af kærneydelser, især for herigennem at få større viden om egne rettigheder i en ledighedssituation mm. Alle var enige om, at initiativerne ikke måtte føre til kontingentforhøjelser. Efter en veloverstået kaffepause fortalte deltagerne om deres egen status, uddannelser og erfaringer i forhold til arbejdsmarkedet, samt om hvilke initiativer der blev taget i de respektive afdelingers arbejdsløshedsudvalg. Til forveksling ligner aktiviteterne hinanden med et indhold af udflugter, kulturelle og sociale samværsformer, som alle var enige om var væsentlige og af stor betydning for mange ledige. Peter 0. Andersen afd. 5 forklarede grundigt baggrunden for nedlæggelsen af ALU i København, og ideen med det nye arbejdsløshedsudvalg, som holder stiftende generalforsamling den 10. oktober 2002. Fra Svendborg blev det påpeget, at man lagde stor vægt på, at alle arrangementer blev afholdt i eget hus. Herefter var der løs snak om økonomien i udvalgene, ledighedstal, stemmeret og "aldersbegrænsning". En givtig dag for deltagerne. Inger Viulm afsluttede, og med henvisning til regeringens politik stillede hun spørgsmålet: hvordan bliver vi nu straffet? Tirsdag 24/9 Henrik Hoffmann, økonom/HK indledte med et indlæg om regeringens arbejdsmarkedspolitik 2003, at det var noget af et handicap, idet forslaget lige var offentliggjort, og adskilte sig fra alm. praksis ved ikke at indeholde nogle skriftlige detaljer. Måske var det meget bekvemt for regeringen at gøre sådan, fordi det på den måde var yderst vanskeligt for andre at tage stilling til forslagene. Der var dog nogle hovedpunkter som var:
Herefter orienterede HH om arbejdsstyrkens udvikling fra 1948-2000, at den siden 1948 er øget med 700.000 personer, hvordan arbejdsløsheden har været i de forgående 50 år og det store fald i arbejdsløsheden i 90'erne. Når regeringen går så hårdt frem nu, kan det ses på baggrund af skævudviklingen i befolkningens aldersfordeling siden 1950. Der vil i de kommende år være en stor stigning af ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet, tilsvarende på grund af det lave fødselstal fra 80'erne en mindre arbejdsstyrke, og dermed stor mangel på arbejdskraft i de kommende 20-30 år. Skal velfærdssamfundet bevares og udvikles, er/bliver arbejdsmarkedet derfor stillet over for store udfordringer i fremtiden:
Debat: Konferencedeltagerne tilkendegav generelt stor forundring over de åbenlyse uoverensstemmelser i regeringens besparelsesforslag set i forhold til udfordringen. I særlig grad blev det nævnt, at der mangler sammenhænge og fornuft i besparelser og nedskæringer på uddannelsesområderne og arbejdsmiljøområdet. Det er svært at få øje på noget, der har med forebyggelse at gøre, og hvor er arbejdsgivernes deltagelse og ansvar i udfordringen og 1ønmodtagernes velfærd? Disse spørgsmål gav anledning til en debat om, hvem der objektivt set har interesse i at forebygge. Fx må det antages, at en ansat i AF ville blive arbejdsløs, hvis man afskaffede arbejdsløsheden. Læger og sygeplejersker ville være uden arbejde, såfremt vi ikke blev syge osv. osv. En deltager påtalte, at kommunerne udnyttede og spekulerede i ledigheden. En anden at det var mærkværdigt, at ledige stillinger på rådhuset ikke blev genbesat, at besparelserne medførte ansættelsesstop. Flere deltagere (på omkring 60 år) var stærkt utilfredse med ophævelse af "fredning" af 58-59-årige og følte sig som jaget vildt i det sammenhæng. Ligeledes var de planlagte sanktioner, især over for yngre ledige og børnefamilier helt uacceptable. Inger Viulm takkede af, og deltagerne fra København afd. 5. påtog sig opgaven om at undersøge muligheden for at arrangere næste års konference. Referater fra konferencen udveksles og fremsendes deltagerne. Afslutningsvis var alle enige om, at det havde været en positiv oplevelse at deltage og lærerigt at mødes. konferencens kulturelle indslag: besøg på Kronborg, kaffe og kringle på Marienlyst og bustur i Nordsjælland. Resten af konferencen foregik i socialt samvær, hvor der forsat udveksledes holdninger og erfaringer i og uden for arbejdslivet. Onsdag 25/9: Hjemrejse. Mogens Weile referent |